Vi har med stor glæde i Børnenes Kontor Randers modtaget en donation på kr. 5.000 fra Randers Østre Innerwheel, som er en af de største lokalafdelinger i organisationen Inner Wheel Danmark, der er en kvindeorganisation med over 3.000 medlemmer fordelt i 122 klubber på landsplan.
Donationen vil gå til at yde bistand til familier, som ikke har råd til at lade deres børn deltage i en fritidsaktivitet. Helt konkret vil beløbet blive brugt til kontingent til sportsforeninger, spejderforeninger mv.
I pressen:
Fra Inner wheel til Børnenes Kontor – Randers Amtsavis – 2018-02-08
Donation fra Randers Østre Innerwheel til Børnenes Kontor Randers – Randers.Netavis.Nu – 2018-02-07
Penge til gavn for børn – RandersiDag.DK 2018-02-06